Arrangement og billetter
Arrangementet finder sted søndag d. 27. maj kl. 9.45 (morgenmad og kaffe fra kl. 9.15). Billetter koster 100 kr. stk. og kan købes online ved at klikke hér.
Med i billetten følger en kop kaffe eller te, juice, et glas Gammel Dansk, en croissant, konditorens overraskelse og et eksemplar af B.T. til de 300 første - altsammen for kun 100 kr.!
Krimisucces på vej!
Fra producerne af Stieg Larssons succesfulde Millennium-filmtrilogi kommer nu filmatiseringen af Liza Marklunds bestseller "Nobels Testamente". Kriminalreporter Annika Bengtzon dækker den årlige Nobelfest, da hun bliver vidne til et mord. Den israelske nobelpristager, Aaron Wiesel, og Nobelkomitéens formand, Caroline von Behring, bliver skudt. Annika er nøglevidne. Alle tror at angrebet skyldes international terrorisme. Annika bliver dog mere og mere overbevist om, at det virkelige mål var von Behring, og undersøger derfor selve Nobelkomitéen. Jo nærmere Annika kommer sandheden, og sin historie, desto farligere bliver det, og hun må snart indse hvor langt visse personer vil gå, for at få den mest prestigefyldte pris af dem alle.